Elektroniske indkøbssystemer

Det vinder mere og mere indpas i det offentlige at gøre brug af elektroniske indkøbssystemer. Der er i direktiverne taget højde for, at anvendelsen af elektroniske midler kan lette offentliggørelsen af udbud og rationalisere udbudsprocedurerne. Således er det i direktiverne udtrykkeligt fastslået, at elektroniske midler er ligestillet med de traditionelle kommunikationsmidler.

Herudover giver direktiverne nye muligheder for at forkorte tidsfristerne, hvis ordregivere anvender elektroniske midler i udbudsprocessen.

Samtidig indeholder direktiverne regler, der skal sikre, at brugen af elektronisk kommunikation sker på en forsvarlig og ikke-diskriminerende måde, og at de anvendte elektroniske midler opfylder de nødvendige krav til beskyttelse af dataintegriteten.

De redskaber, der bruges til elektronisk kommunikation og deres tekniske karakteristika, skal være:

  • ikke-diskriminerende,
  • almindeligt tilgængeligt og
  • funktionelt kompatible med almindeligt anvendte produkter indenfor informations- og kommunikationsteknologi.

Dette betyder, at den offentlige myndighed ikke må stille krav om anvendelsen af fx et computerudstyr, som ingen eller kun nogle af tilbudsgiverne kan skaffe sig. Hvis det fx er et krav, at tilbudsgiveren selv har adgang den relevante software, skal der være tale om software, som det er nemt at få fat i og omkostningerne skal være proportionale med anvendelsesmulighederne. Hertil kommer, at det skal være nemt at installere og bruge.

I Danmark findes flere forskellige elektroniske indkøbssystemer, som det offentlige kan vælge at bruge. Det betyder så også at hvis en kommune bruger et system, kan en anden kommune bruge et andet.